Onsdag d. 27. juli 2011
Det har regnet i nat og her til morgen – jeg vil tro der er kommet 3-4 mm, men det lyder altid af mere når man ligger i campingvognen! Det regnede stadig da vi stod op omkring 8, men det var ved at stoppe.
Egentlig havde vi planlagt en lidt rolig dag i dag, men ombestemte os og ved 10-tiden kørte vi afsted mod Dachau. En af de ting som vi på forhånd havde besluttet os for at se var koncentrationslejren i netop Dachau. Der er godt 200 km. at køre fra Markdorf til Dachau. Det første stykke gik af mindre landeveje og gennem de små byer lidt oppe fra Bodensee’s nordlige bred. Da vi er kommet gennem Ravensburg bliver vi stoppet af en vejrarbejder, som fortæller at vejen fremme er spærret i 20-30 minutter – så vi må ind gennem Ravensburg centrum for at komme om til motorvejen der går til München. Som på turen til Schaffhausen går det hurtigt når vi først kommer ud på ”autobahn” – det tager os omkring to timer at komme til Dachau. Efterhånden som vi kommer længere mod øst bliver vejret merkant bedre; temperaturen stiger og da vi parkere ved KZ-lejren viser termometeret 26 gr. og solen skinner fra en skyfri himmel.
Der er gratis adgang til området – tyskerne vil ikke tjene penge på deres fortid! Vi lejer dog en af deres audioguider, som er en form for MP3 afspiller, hvor der er indtalt rigtig megen information om hele lejren. Vi kan ikke undgå at blive meget eftertænksomme mens vi går rundt i lejren. KZ-lejren i Dachau blev omrettet som det første KZ-lejr i 1933 og var i de første år den største af alle lejrene i nazityskland. Samtidig var den også ”forbillede” for hvordan de øvrige lejre blev indrettet. I hovedbygningen er der en gennemgang af hele systemet med KZ-lejre – vi var begge noget overrasket over hvor mange ”små” og ”mellem-store” lejre der har eksisteret over hele det tysk besatte område. Det er bestemt ikke for ingen ting at budskabet i et af mindesmærkerne i lejre er ”Aldrig Igen”!
I starten var lejren indrettet til at huse omkring 6.000 fanger – men i de sidste år af krigen var der over 45.000. I de genopførte barakker er der vist 3 sektioner med køjesenge – det giver et skræmmende billede af, hvordan vilkårene har været i lejren. Der er dog ingen tvivl om, at det område som gør mest indtryk er krematoriesektionen. Det har i den grad været ”samlebånd” – tænk at nogle mennesker kan finde på at være sådan overfor andre mennesker! Vi går turen fra ”desinfektionsområdet” hvor fangerne først skulle klæde sig af, for derefter at blive ledt ind i ”baderummet” – som jo så er selve gaskammeret! På den anden side af gaskammeret er så de 4 krematorieovne og et rum hvor ligene blev lagt indtil de kun blive brændt.
Selve lejren i Dachau blev befriet af amerikanske tropper d. 29. april 1945. Det er på dette tidspunkt at der for første gang i over 8 år kommer billeder ud fra lejren – de er de stadig meget skræmmende billeder af lig i bunker.
På vejen hjem forsøger vi at få indtrykkene til at bundfælde sig. Der er over 1 mill. besøgende i Dachau hvert år og, vi overhørte en af guiderne fortæller at dette tal er stigende år for år. Så heldigvis ser det ud til at historien ikke bliver glemt og forhåbentlig kan dette være med til at sikre at verden ”Aldrig Igen” kommer til at opleve KZ-lejre – selvom der er en tendens til en øges nationalisme i mange lande (ingen nævnt, ingen glemt)!
Vi er tilbage på campingpladsen i Markdorf lidt over 18 – og på vejen hjem har vi besluttet os for ikke selv at lave mad i aften; det bliver til et besøg i restauranten inden vi tilbage ved vognen tager en kop kaffe og ser de sidste nyheder om bl.a. status på terrorbomben og –skydningen i Norge. Netop med dette i baghovedet syntes det ekstra vigtigt at holde fast i historien og lære af den!