Fredag d. 22. Juli 2011
FERIE! Så er det ferietid – og efter en lang, lidt ufrivillig, pause fra camping pga. diverse familiekomsammen, fester og en aflyst Take That koncert, skal vi på vejen igen! 
Vejret har jo indtil nu i juli ikke været specielt sommeragtig i Danmark – eller for den sags skyld i det øvrige del af Europa nord for alperne. Ikke desto mindre er vores ferieplan området omkring Bodensee i Tyskland og Alsace i Frankrig. Dog er første stop hos Kaspers familie i Haderslev (niecen Tine fylder 18 års i dag). Så afgang fra Hvidovre kl. 15 med det sædvanlige trafikkaos ned af Køge Bugt motorvejen – det tager ca. 3 kvarter, i silende regn at nå udfletningen syd for Køge! Dog er der herefter ikke mere trafik som generer resten af vejen og bortset fra en god tværvind på Storebæltsbroen kommer vi sikkert frem, om end det er noget trættende at køre i regnen. 
Alle billeder i teksten kan ses i stort format ved at klikke på billedet (det åbner i nyt vidue)
 
Vi parkere bil og campingvogn i Flemming og Veras indkørsel, får givet Sophus noget mad, luftet ham inden Vera kommer og henter os kl. 19 – fødselsdagsmiddag er hos familien Bonde (tapas, derefter Osso-buco og lagkage til dessert). Lidt over 22 siger vi tak for i aften og vender hjem til de gode senge i orangeriet hos Flemming og Vera – en god nats søvn inden vi skal syd på.
 
Lørdag d. 23. juli 2011
Hvem behøver et vækkeur når man har en Cairn Terrier? Sophus hørte Vera i køkkenet lidt i 6 og så skal han såmen nok få vækket os! Et bad og morgenmad – og derefter var vi klar til afgang lidt over 7. Vera havde en madpakke klar til vores frokost, så der er ikke noget som kan stoppe os – end ikke det regnvejr som nu har stået på i næsten 18 timer i træk. Der er ikke meget trafik sydpå på motorvejen endnu, så allerede 7:45 krydser vi grænsen – stadig med silende regn.
Denne weekend skulle være en af de værste hvad angår trafik på de tyske motorveje. Vi var derfor forberedt på at vi skulle komme til at side i ”stau” og har derfor afsat to dage til at nå Bodensee. Men allerede ved 10 tiden passerede vi Hamburg og Elb-tunnelen. Samtidig holdt regnen op. Vi blev dog hele tiden mindet om at der er meget trafik, da køerne viste sig at være lange i de nordgående spor (10 km. kø i nordgående retning op mod Elben). Vi var samtidig rigtig glade for at vi startede fra Jylland og ikke var med færge til Puttgarten, da Femernsund-brücke var lukket for campingvogne frem til middag pga. kraftig sidevind.
Frokosten blev holdt på en rasteplads 30 nord for Kassel – da vi nu var en del foran den tidsplan vi havde i hovedet tog vi den med ro og holdt hvil i en times tid (vi er jo trods alt på ferie). Så i ro og mag påbegyndte vi turen over de ”frygtede” bakker ved Kassel! Det voldte dog ikke nogle problemer for vores nye Skoda Superb. Der skal selvfølgelig skiftes gear ind imellem, men der er masser af kraft i sådan en moderne diesel motor.
En kaffepause blev det til på rastepladsen ved Uttrichshausen hvor vi også tjekkede ud hvor der var Autohof-pladser på resten af turen. Valget faldt på ”Autohof Wörnitz” – ca. 240 km. fra vores egentlig mål, men nu havde vi kørt knap 800 km. og klokken havde passeret 18 og dermed 11 timers kørsel af en chauffør, så nu trænger vi at holde stille. Ophold på denne autohof koster 5 € + lidt ekstra betaling hvis man skal have strøm. 
Vi havde lavet en god portion frikadeller hjemmefra, så aftensmaden var nem og hurtig – brød og frikadeller, samt en øl til at skylle efter med. Sophus fandt sig fint i at blive luftet på de spartanske græsarealer. Vejret holdt stadig tørt så vi sad med åben dør i vognen og fik en kop kaffe inden vi forholdsvis tidlig gik til ro.
 

Søndag d. 24. juli 2011
Sophus holder stadig på, at der skal serveres morgenmad til normal tid – dvs. kl. 6:15. Vi havde nu også sovet godt, om end der først på aftenen havde været lidt larm fra den Burger King, som ligger lige bag os – men efter 23 var der blevet stille, så bortset fra den lille byge der kom ved 3-tiden har intet forstyrret os.
Da dagens køretur ikke er så lang gav vi os god tid til morgen. Fik badet og spist morgenmad uden stress og begav os ud på det sidste stykke lidt over 8. Vejrmeldingen lød på enkelte byger og ikke svimlende temperaturer – vi kunne se at jo længere vi kom syd des mere tvivlsom så himlen ud – ca. 30 km. fra Markdorf og campingpladsen stod regnen ned i stænger, men fremme på pladsen (Camping Withshof) havde det ikke regnet (i dag!).
Vi havde på forhånd booket en komfortplads – ikke så meget pga. vand og afløb, men mere fordi de er de eneste som er 100 m² (øvrige er 80 m²). Men, men, men – det viste sig så at hele det område med de store pladser må der ikke være hunde; og til trods for jeg havde skrevet tydeligt i mailen af vi kom ”2 voksne og 1 hund (Cairn Terrier)” havde man bare bekræftet bookingen. Vi fik lov til at gå rundt på hele det område, som var ledigt, og se om der var en plads som vi så ville have. Vi fandt en god plads og mens man beklagede at mailen ikke var blevet læst ordentligt fik vi samtidig besked om, at det ikke ville være noget problem at benytte noget af pladsen ved siden af til f.eks. at parkere bilen på. Vi fik vognen placeret og forteltet sat op – og selvom vejudsigten havde lovet byger holdt det tørvejr (også resten af dagen).
Vi fik et par stykker brød og ville så prøve om vi ikke kunne finde en forretning, som havde søndagsåbent så vi kunne finde noget at stege på grillen til aften! Men det viste sig helt umuligt – alt var lukket i alle byer rundt omkring; til gengæld fik vi set lidt af området mens vi kørte rundt: Var inde om Fredrichshafen – alt lukket; kørte videre til Lindau – også her var alt lukket. Til gengæld gjorde vi så et holdt ved ”Camping Park – Lindau am See” da det havde været den plads vi først ville til, men her havde man meldt alt optaget. Vi gik rundt på pladsen og blev faktisk enige om, at godt nok ligger den dejligt lige ned til Bodensee men vognene lå meget tæt – her er ikke noget der hedder 3 meter mellem vogne – det er mere i nærheden af 1 meter og biler parkeret foran.
Nå, men vi fandt jo ikke noget til aftensmaden, så derfor blev det til middag ude (men hvad pokker – vi er på ferie!). Campingpladsen har faktisk en rigtig god restaurant, så vi bestilte en ”Grill-tallerken for to” – jeg tror nu godt at 3-4 kunne have spist af den og stadig være mætte! Vi hyggede os med maden og et par fadøl (hver) og nød at ferien var kommet godt i gang! Inden vi gik til ro gik vi en aftentur med Sophus rundt ved æbletræerne bagved campingpladsen – vi er imponeret over alle de frugttræer der er her i området; det er ikke for ingen ting det bliver kaldt for Tysklands frugtspisekammer!
En god første feriedag er slut!

Mandag d. 25. juli 2011
Sophus er stadig på normal tid hvad angår morgenmad – dog ikke mere end at et par stykker fuldfoder er nok til at han går til ro igen i et par timer; ikke noget med at skulle ud og tisse – bare direkte i seng! Dermed kunne vi sove videre til kl. 8. Natten havde budt på et par byger og vejret så gråt ud her fra morgenen, men mens vi sad over morgenmaden klarede det op og solen begyndte at titte frem. I dag vil vi en tur til byen Konstanz på halvøen der går ud i Bodensee, for at se den gamle bydel. Vi havde egentlig regnet med at ville køre rundt om Überlinger See, men ”Gurli” ville det anderledes og pludselig holdt vi i den lille færgehavn i Meersburg, hvor færgen sejler over Bodensee. Så ombord kørte vi – en enkeltur for bil inkl. chauffør koster 10,50 € + 2,60 € for en ekstra voksen – i alt ca. 100 DKK for at spare 80 km. af snoede veje er vel egentlig helt ok. Det var en fin tur over med færgen, hvor vi kunne se ud over hele Bodensee.
Vi parkerede i centrum af byen i et parkeringshus og gik derefter på byvandring. Flere af husene i byen har facader hvor byens historie er malet på. Vi holdt frokostpause på kirketorvet, hvor vi nød en frokostpizza og salat og en cola til i alt 20 € for os begge. Efter 3 timer i byen kørte vi ud til blomsterøen Mainau. Her er lavet en kæmpe park, indtil for nylig ejet af den svenske gren Lennart Bernadotte. Det er en virkelig flot og kæmpe stort parkanlæg – vi brugte knap 3 timer der, og så kun 1/3 af området. Man kan sagtens bruge en hel dag (specielt Kasper, som virkelig går op i blomster og have)!
Hjemturen blev også med færgen – klokken var nu efterhånden 17:30 og færgeturen over på 15 minutter er klart hurtigere end køreturen rundt om Überlinger See. På køreturen tilbage til Markdorf passerede vi nok engang den ene store plantage med æbler, pærer og ikke mindst humle; men der skal selvfølgelig også bruges en del til de tyske pilsnere!
Vi fik handlet ind lige før campingpladsen i et Edeka supermarked med en stor og fin slagter-/delikatesseafdeling. Valget faldt på to stykker oksehøjreb til grillen. Grøntsagerne blev suppleret med en kålrabi-roen, som skal rives og serveres i salaten! Et par flasker vin blev også købt, så vi kan klare de næste par dage!
Vi nød aftenen og det fine vejr med udsigten fra vores plads til rovfuglene på himlen – det er meget fascinerende at følge deres svæv når de sejler hen over landskabet. 
 

Tirsdag d. 26. juli 2011
Nu begynder ferien at sætte sit præg på Sophus: Gårsdagens oplevelser gjorde at han sov ”længe” og først tænkte på morgenmaden kl. 7. Vi klarede dog problemet med de sædvanlige 5-6 stykker fuldfoder og så tilbage i seng en times tid!
Vejret er i dag helt og holdent sommer – vi har derfor turen til Rhinfaldet i Schaffhausen (Schweiz) på programmet. Vi kører af forholdsvis små veje til at begynde med, med frugtplantager og vinmarker rundt om os på alle sider. Det sidste stykke inden grænsen til Schweiz er på motorvej – og uden campingvogn efter bilen kommer vi hurtig frem, samtidig med at vi er imponeret over Skoda’ens gode diesel økonomi – på trods af at vi kører 140 km/t holder vi ca. 20 km/l; vi bliver mere og mere glade for vores nye bil!
På den anden side af grænsen ved Singen skal vi lige diskutere lidt med ”Gurli”, da vi ikke vil bruge 40 sFr for en årsvinget til motorvejen i Schweiz; vi skal trods alt kun 20 km. ind i landet. Det gik nu uden de store problemer og vi fandt frem til parkeringspladserne ved vandfaldet (hvor vi pludselig blev opmærksomme på, at vi jo ikke havde schweizerfranc med; men heldigvis er det så stort et turistområde, så alt kan også klares med Euro). Vi parkerede og begav os så af stierne ned til bredden af Rhinfaldet – et flot skue op mod vandet, der kommer brusende og hvirvlende i en bredde af 150 m. og falder godt 20 m. Der er ingen tvivl om at den megen mængde regn som er faldet i juli sammen med smeltevandet gør at der er meget vand i vandfaldet i år. Vi gik hele turen rundt om faldet, op og ned af trapper og stier med udsigt til vandmasserne fra alle vinkler. I stedet for at skulle hele turen tilbage købte vi en billet til båden som sejler tværs over neden for faldet (3,5 € for to voksne) – det tog ca. 5 minutter og sparede os for mange trapper...
Der er en video (mp4-format) fra vandfaldet i Schafhausen, som kan ses via dette link - hav tålmodighed da filmen er på knap 13 MB, men den giver et godt indtryk af de vandmængder som strømmer gennem vandfaldet.
Tilbage ved bilen fandt vi igen vejen ud af Schaffhausen via landevejen. Tilbage ved grænseovergangen tror jeg vi blev et offer for al den polemik, der har været om den ekstra kontrol som Danmark er i gang med at indføre ved vore grænser – i hvert fald besluttede den, ellers meget flinke, kvindelige tyske tolder at vinke den danske bil over til siden, så hun kunne se bilen igennem og udspørge os om vores tur og formål! Jeg tror nu hun blev lidt skuffet da hun så der kun lå en rygsæk med vandflasker og kameratasken i bagagerummet; men Sophus var helt glad, da det var første gang der var en som viste lidt interesse for hans pas. Så om ikke andet så har Pia Kjærsgaards millioner til ekstra toldkontrol ved grænserne fået den effekt at vi danskere bliver stoppet i kontrollen – for ingen af hverken franske, hollændere eller italienere blev vinket ind til siden (og vi mener ikke at vi ligner de typiske kriminelle)! Det tog dog ikke mere end 5-10 minutter, og vi kunne kun grine lidt af dette skuespil mens vi kørte hjem til vognen!
Vi gjorde et stop ved Edeka for at købe noget kød til grillen. Vejret er stadig helt perfekt – 25 gr. og sol fra en næsten skyfri himmel. Sophus er godt træt efter dagens strabadser – jeg tror vi efterhånden er ved at have rykket hans spisetider så de passer bedre til ferietiden!
 
 

Onsdag d. 27. juli 2011
Det har regnet i nat og her til morgen – jeg vil tro der er kommet 3-4 mm, men det lyder altid af mere når man ligger i campingvognen! Det regnede stadig da vi stod op omkring 8, men det var ved at stoppe.
Egentlig havde vi planlagt en lidt rolig dag i dag, men ombestemte os og ved 10-tiden kørte vi afsted mod Dachau. En af de ting som vi på forhånd havde besluttet os for at se var koncentrationslejren i netop Dachau. Der er godt 200 km. at køre fra Markdorf til Dachau. Det første stykke gik af mindre landeveje og gennem de små byer lidt oppe fra Bodensee’s nordlige bred. Da vi er kommet gennem Ravensburg bliver vi stoppet af en vejrarbejder, som fortæller at vejen fremme er spærret i 20-30 minutter – så vi må ind gennem Ravensburg centrum for at komme om til motorvejen der går til München. Som på turen til Schaffhausen går det hurtigt når vi først kommer ud på ”autobahn” – det tager os omkring to timer at komme til Dachau. Efterhånden som vi kommer længere mod øst bliver vejret merkant bedre; temperaturen stiger og da vi parkere ved KZ-lejren viser termometeret 26 gr. og solen skinner fra en skyfri himmel.
Der er gratis adgang til området – tyskerne vil ikke tjene penge på deres fortid! Vi lejer dog en af deres audioguider, som er en form for MP3 afspiller, hvor der er indtalt rigtig megen information om hele lejren. Vi kan ikke undgå at blive meget eftertænksomme mens vi går rundt i lejren. KZ-lejren i Dachau blev omrettet som det første KZ-lejr i 1933 og var i de første år den største af alle lejrene i nazityskland. Samtidig var den også ”forbillede” for hvordan de øvrige lejre blev indrettet. I hovedbygningen er der en gennemgang af hele systemet med KZ-lejre – vi var begge noget overrasket over hvor mange ”små” og ”mellem-store” lejre der har eksisteret over hele det tysk besatte område. Det er bestemt ikke for ingen ting at budskabet i et af mindesmærkerne i lejre er ”Aldrig Igen”!
I starten var lejren indrettet til at huse omkring 6.000 fanger – men i de sidste år af krigen var der over 45.000. I de genopførte barakker er der vist 3 sektioner med køjesenge – det giver et skræmmende billede af, hvordan vilkårene har været i lejren. Der er dog ingen tvivl om, at det område som gør mest indtryk er krematoriesektionen. Det har i den grad været ”samlebånd” – tænk at nogle mennesker kan finde på at være sådan overfor andre mennesker! Vi går turen fra ”desinfektionsområdet” hvor fangerne først skulle klæde sig af, for derefter at blive ledt ind i ”baderummet” – som jo så er selve gaskammeret! På den anden side af gaskammeret er så de 4 krematorieovne og et rum hvor ligene blev lagt indtil de kun blive brændt.
Selve lejren i Dachau blev befriet af amerikanske tropper d. 29. april 1945. Det er på dette tidspunkt at der for første gang i over 8 år kommer billeder ud fra lejren – de er de stadig meget skræmmende billeder af lig i bunker.
På vejen hjem forsøger vi at få indtrykkene til at bundfælde sig. Der er over 1 mill. besøgende i Dachau hvert år og, vi overhørte en af guiderne fortæller at dette tal er stigende år for år. Så heldigvis ser det ud til at historien ikke bliver glemt og forhåbentlig kan dette være med til at sikre at verden ”Aldrig Igen” kommer til at opleve KZ-lejre – selvom der er en tendens til en øges nationalisme i mange lande (ingen nævnt, ingen glemt)!
Vi er tilbage på campingpladsen i Markdorf lidt over 18 – og på vejen hjem har vi besluttet os for ikke selv at lave mad i aften; det bliver til et besøg i restauranten inden vi tilbage ved vognen tager en kop kaffe og ser de sidste nyheder om bl.a. status på terrorbomben og –skydningen i Norge. Netop med dette i baghovedet syntes det ekstra vigtigt at holde fast i historien og lære af den!
 
 

Torsdag d. 28. juli 2011
I dag vil vi ikke fare rundt, men også nyde at vi er på ferie – så vi besluttede, at i dag gjaldt det en bytur til Friedrichshafen og samtidig se Zeppelin Museet. Vi besluttede der ud over henover morgenmaden at vi fredag vil køre til Alsace og derfor bruger vi formiddagen til i ro og mag (og tørvejr) at få forteltet pakket sammen – der er lovet regn over middag! Det hele er pakket sammen ved middagstid og vi spiser et par stykke brød inden vi kører de 10 km. til Friedrichshafen.
Friedrichshafen er en hyggelig by at gå rundt i – og vi ender da også med at få købt lidt skjorter da udsalget er begyndt i forretningerne! Fra havnefronten er der udsigt over hele Bodensee og vejret i dag er så klart at det ikke er noget problem at se til Schweiz på den side.
Zeppelin Museet fortæller hele historien om udviklingen af de store luftskibe og den fornemme rejseform det var at lade sig transportere i de store fartøjer. Der er opbygget en kopi af dele af ”Hindeburg”’s indre som man kan gå rundt i. Konstruktionen af disse kæmper var (er) virkelig en ingeniørmæssig bedrift – men et luftskib var også en farligt fartøj, hvilket netop forlises af ”Hindenburg” i Lakehurst i USA i 1937 er et bevis på. Dette forlis beseglede luftskibenes skæbne og de har ikke siden været brugt til kommerciel transport. I dag kan man – hvis man vil bruge pengene på det – få en tur i et mindre, moderne, luftskib i området over Bodensee; prisen ligger på 200 € per person, så det må blive en anden gang!
Alt mens vi har været på byvandring og museumsbesøg har Sophus taget en tiltrængt eftermiddagslur i bilen, som vi har parkeret i et p-hus, så den ikke er blevet varm. Vi får også købt ind så vi har til aftensmaden i både i dag og i morgen.
Om aftenen slapper vi af og ser en DVD (Susanne Biers ”Hævnen”). 
 

Fredag d. 29. juli 2011
Så skal vi på vejen igen med vognen. Nu gælder det Alsace. Vi står op kl. 7 og får klaret morgenbadet og –maden. Lidt i 9 er vi klar til afgang. Vi tager nu afsked med frugtplantagerne i området ved Bodensee. Det første stykke af vejen er den samme som da vi kørte til Schaffhausen; men efter 80-90 km. skifter landskabet og vi kommer til bjergene i Schwarzwald. Udsigten mens vi kører er helt formidabel – men da fotografen også er chauffør må vi nøjes med at huske denne natur på nethinden! Det gør af gode, men snørklede veje tværs over højderyggen, da vi kommer til Freiburg er der en del kø, da alle skal ind igennem bymidten for at komme til A5 på den anden side. Vejret har for øvrigt hele turen i dag været flot; vi startede med lidt lavt hængende skyer, men i løbet af formiddagen blev det højt solskin og temperaturen steg uden for.
Vi krydser grænsen mellem Tyskland og Frankrig ved Marckolsheim. Landskabet har nu helt ændret sig og vinmarkerne ligger nu foran os – vi ankommer til campingpladsen i Ribeauville (”Camping Pierre de Coubertin”). Dog er klokken nu 12:30 og der er middagslukket indtil 14:00 – men vi bruger tiden til at gå rundt og se hvilke pladser som er ledige, samtidig med at vi får os en stykke brød. Pladsen her tager ikke mod reservationer og derfor fordeles ledige pladser efter ”først til mølle”. Ifølge værtsparret er der mellem 30-40 pladser som bliver ledige hver dag og dermed vil det være muligt at få en plads når bare man kommer først på dagen. Da solen varmer meget vælger vi en plads med skygge for de høje træer – så burde det være muligt også for Sophus at kunne holde det ud. Vi bliver for øvrigt fint modtaget, og specielt for mig, som aldrig har lært fransk, er glad for at værtinden på pladsen kan dansk! Det er nu også en rigtig dansker plads; hvor vi ved Bodensee ikke mødte en eneste dansker så ligger her vel omkring 30-40 danske vogne i Ribeauville!
Vi får vognen på plads – men så begynder det pludselig af regne! Vi beslutter derfor at vente med at rejse teltet til senere og i stedet bruge tiden på at få købt ind! Men der er ikke mange supermarkeder i de små vinbyer omkring os – så vi ender med at køre ca. 10 km. til Sélestat for at finde et supermarked. Men det var køreturen værd! Udvalget er stort og priserne er noget lavere end i Tyskland, så vi får fyldt op i alle depoter! Senere viser det sig, da Kasper står over grillen og falder i snak med en anden dansker på pladsen, at der er et stort supermarked lige bagved campingpladsen!
Tilbage i Ribeauville er det holdt op med at regne og vi går i gang med at rejse forteltet. Det klarer vi i løbet af 1½ time – men så ryger der også lige ½ liter vand indenbords i en slurk; solen er kommet igen og varmen. Alt mens vi for øvrigt sætter teltet op spankulerer storkene rundt på pladsen og tigger fra alle campinggæsterne; man er ikke i tvivl om hvem der er de faste beboere! Vi nyder udsigten til vinmarkerne og slottene lige uden for pladsen og nyder et glas vin (rød – og ikke fra Alsace, men fra Rhóne) og glæder os til de kommende dage i vinlandet Alsace.
 
Og så har vi fået internetadgang. Der er nemlig gratis WiFi på pladsen og derfor har vi nu kunnet få sendt første del af vores feriedagbog på nettet.
 

Lørdag d. 30. juli 2011
Vi har sovet som sten i nat! Hvor vi ved Bodensee på Camping Wirthshof lå tæt på hovedvejen og dermed støjen fra (last)biler er der helt stille her på ”Pierre de Coubertin”! På badet syntes vi det er ret sjovt at brusehovedet sidder ca. 3½ meter oppe i luften; set med vore danske øjne giver dette et stort vandspild, da halvdelen af vandet bare flyver ved siden af. Samtidig havde Kasper også meget underholdning ud af sit toiletbesøg – han gik nemlig ind på børnetoilettet, hvor toiletkummen kun er ca. 35 cm. høj!
Nå – men morgenmaden blev klaret og i dag stod den på afslapning i det fine vejr. Lørdag er markedsdag i Ribeauville så det er dagens program. Der er vel ½-1 km. at gå fra campingpladsen til den gamle del af byen. Vi suger den franske charme i os og nyder at gå mellem de gamle huse og se på forretninger. Den franske køkken i Alsace er ret tungt – jeg tror ikke man skal tælle kalorier i stor stil, men det er nu sjovt at se deres udgaver af baeckeoffe (kød, kartofler, porre og gulerødder, som simre i timevis i en keramikform fyldt med riesling), tarte flambée” m.m. Vi nøjes nu med en kop kaffe på en café; det er trods alt kun formiddag! Vi forsøger også at lære de lokale vinhuse at kende – må jo nok indrømme at vi ikke har sat os ind i hvidvinene på forhånd (egentlig en fejl…), men så er vi jo nød til at lære dem at kende mens vi er; vi skal under alle omstændigheder finde en vi syntes om som skal ”importeres” til Danmark!
Vi tager turen omkring det store indkøbscenter i byen (som vi ikke kunne finde i går)! Bare lige så vi har fået orienteret os og samtidig sikret os, at vi har nok til søndagens aftensmad, så vi ikke står i samme situation som for en uge siden i Tyskland.
Tilbage igen ved vognen ved 1-tiden og derefter afslapning og da internetforbindelsen på pladsen er blevet lavet går der nogle timer med at få tekst og billeder lagt på nettet, samtidig med at vi lige samler op på nyhederne hjemmefra – det lader ikke til at der er sket det helt store i Danmark i den sidste uge, bortset fra at specielt Bornholm har fået en ordentlig skylle; det skal ikke rigtig blive sommer hjemme! 
 

Søndag d. 31. juli 2011
”Kom hviledagen i hu” – er der engang blevet sagt! Ved nu ikke helt om det passer på denne søndag!? Vi køber baguettes i den lille forretning på pladsen; to styk – så er der rigeligt til både morgenmad og frokost. Vejret her til morgen er helt skyfrit og med sol – men ved halvti-tiden bliver det lettere overskuet. Vi beslutter os for at det må være i dag vi skal op og se Haut-Koenigsbourg.
Vi kører af sted langs med vinmarkerne ud af Ribeauville og drejer op mod slottet, der ligger ca. 10 km. fra hvor vi bor. Vi er der heldigvis forholdsvis tidlig og kommer derfor ikke til at holde alt for langt nede af vejen op til slottet. Temperaturen her i ca. 650 m. højde er nede på 14 gr. og det er overskuet; dermed er det ikke noget problem at Sophus ligger i bilen mens vi går ind i borgen.
Haut-Koenigsbourg’s historie går tilbage til det 12-århundrede, men er flere gange blevet ødelagt i opgør og krige op gennem middelalderen og senest i trediveårskrigen (1618-48). Men i 1899, mens Alsace var tysk, besluttede kejser Vilhelm II at genopbygge slottet som symbol på det genopståede tyske kejserdømme. Genopbygningen er langt hen af vejen lavet med udgangspunkt i tegninger, billeder og arkæologiske observation fra andre borge. Så selvom borgen som sådan ikke er autentisk er det alligevel fascinerende at gå rundt inde på slottet – at det er genopbygget går det ikke mindre imponerende at man har kunnet bygge dette store kompleks tilbage i det 15. og 16. århundrede. Vi bruger et par timer på at gå rundt i borgen inden vi tilbage ved bilen kører tilbage til vinruten. I byen Bergheim er der pludselig mange biler parkeret og vi kan se en del mennesker går rundt på torvet – da Kasper mener det kan være spændende parkerer vi også for bare at opdage at det er en form for byfest med øl- og pølseboder og tysk hornorkester; ikke lige det vi fandt spændende!
Vi fortsætter mod syd af vinruten for at finde en rasteplads med bord og bænk så vi kan få vores medbragte frokost. Det viser sig nu at det ikke er så lige til, så efter noget kørsel sydpå vender vi bilen og kører tilbage til Riquewihr – vel nok indbegrebet af en alsacisk vinby. Gamle huse med skæve mure og snævre gader - og på trods af, at vi ikke er de eneste turister i byen er det rigtig hyggeligt at gå rundt og se på forretninger og vinudsalg. Vi syntes nu stadig det er svært at finde rundt i de forskellige franske hvidvine og vinhuse  (hvis nogen har et hint så skriv endelig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), læg dertil at fransk ikke er vores stærke side og samtidig er vi heller ikke interesseret i at give flere hundrede kroner per flaske…! Vi ender dog med at købe 4 forskellige flasker fra sammen vinhus; så kan vi forhåbentlig lære lidt om de forskellige druer mens vi nyder vinen! 
 

Mandag d. 1. august 2011
Vejret er bare blevet bedre og bedre! I dag er det igen sol fra morgenen og ikke en sky på himlen. Efter morgenmaden får vi lige sat lidt skik på det indvendige i vognen, så det ikke står med støv og hundehår omkring os!
Dagens tur går til Colmar, département Haut-Rhins hovedstad. Der bor ca. 70.000 i byen og Colmar er dermed den tredjestørste i Alsace (Strassbourg og Mullhouse er større). Den gamle del af Colmar (centrum) er en rigtig hyggelig by med masser af bindingsværk og huse med flere hundrede års historie. Vi går ned til kirken og derfra videre til ”Maison Pfister” – opført 1537 og udsmykket med træbalkoner og et ottekantet tårn.
Vi sætter os ved en bar/café og får et glas hvidvin (en riesling og en gewürztraminer); vi må jo lære de forskellige vine at kende på den hårde måde (og vi er så helt klart mere til den tørre riesling end den noget parfumerede gewürztraminer). Vi slentrer videre gennem de små og hyggelige gader op til ”Maison des Têtes” – en hus man nok må siger er pyntet lidt ud over det normale: Godt hundrede masker/hoved på gavle, vinduesrammer o.l. Huset er opført i 1609 og et lidt bizart, men samtidigt også underholdene, indslag i bybilledet.
Vi køber en baguette m/kylling som frokost – den spiser vi på en bænk i skyggen mens vi ser på alle de øvrige turister i byen. Kasper før også købt 7 forskellige lufttørrede pølser, som vi skal have som tapas-anretning i aften, sammen med en af de vine vi købte i går; ja – det er skam hårdt at være på ferie!
 

Tirsdag d. 2. august 2011
Nu er varmen kommet til Alsace – og i nat sov vi for første gang ikke så godt da temperaturen inde i vognen ikke kom under de 22 gr. på trods af at vinduer og tagluger var åbne!
Da vi vågnede ved 7-tiden var temperaturen udenfor allerede omkring de 20 gr. udenfor og der var ikke en vind der rørte sig. Morgenmaden klares og vi beslutter os for, at vi ikke vil lave noget strabadserende i dag – så en gåtur op til og den gamle del af Ribeauville er programmet! Vi når dog ikke længere end til det store vin-kooperativ på vejen op til ”centre ville”. Inde på deres udstilling får jeg smagt på 2 vine – en Riesling og en Gewürztraminer; jeg vil være sikker på vores ”dom” fra sidste dag er rigtig – og det er den så ikke! Begge vine er på hver deres måde gode vine; ”Rieslingen 2007 Terroirs” og ”Gewürztraminer 2009 de Rorschwihr” (se mere på www.cave-ribeauville.com). Jeg ender med at købe tre af hver, så vi har lidt minder om ferien når vi kommer hjem (så ja Jens (min storebror) vi ændrede mening!) Da vi har både rygsæk, kameratasker og 6 flasker vin at slæbe på, ender det med at jeg skynder mig tilbage til campingpladsen efter bilen – den sætter vi ved kooperativet og lægger vinen i bagagerummet mens vi går videre på byvandring. Der er varmt i byen i dag – mens klokken nærmer sig middagstid stiger temperaturen til omkring de 28 gr. og stadig uden noget vind. Vi går hele vejen gennem den gamle del af Ribeauville og tilbage igen – undervejs finder vi en fortovscafé hvor vi nyder en frokost; tærter med salat og en øl til. Mens vi sidder og spiser begynder en saxofonist at spille forskellige kendte pop- og visesange; hyggeligt måske, men vi har hørt det der lød bedre (Waterloo for saxofon og jukeboks er meget speciel). Det hjælper noget når han spiller de franske sange (”Bravo pour le Clow”), så bliver det en smule mere autentisk!
Tilbage ved pladsen holder der rigtig mange i kø for at komme ind når de åbner efter middagspausen kl. 14 – det viser sig at vi før nu nabo; et ægtepar fra Faxe Ladeplads som også har en Cairn med. Senere, da jeg til aften er på luftetur med Sophus, er skiltet ”Complet” hængt op for første gang mens vi er her. Til aften står det på sen aftensmad (varmen gør vi skubber det til halv-ni, ni).
Kasper har for øvrigt i dag været på planteskolen og har købt et par vinplanter med hjem – en til os selv og en til hans forældre; ikke fordi der skal dyrkes vin, men druer fra egen busk smager helt skønt, så nu håber vi de kan trives i vores mere nordlige klima.
Vi har netop afsluttet aftensmaden uden egentlig at have det store appetit! Varmen, som kl. 22, stadig ligger over de 20 gr., gjorde at gik lidt i stå i måltidet - så heldigvis kan vi så tærre lidt på reserverne!
Alle vinduer og tagluger står åbne i vognen og vi har også startet blæseren i varmeovnen - det hjælper og temperaturen er ved at været kommet ned på et par og tyve grader inde i vognen!
Godnat fra en varm dag i Alsace! 
 

Onsdag d. 3. august 2011
Det er stadig varmt her til morgen, men med åbne vinduer i vognen i nat har vi kunnet sove! Her til morgen ligger vi lige i skillelinjen mellem regnen mod vest og solen mod øst. Det betyder faktisk at der kom to-tre dråber vand ved otte-tiden, men uden at det har nogen betydning, hvilket vi er glade for, da vi gerne vil pakke forteltet sammen tørt her til formiddag – hvilket også lykkes!
Resten af dagen står på køretur op i bjergene – Vogeserne. Turen gik fra Ribeauville over Ste. Marie-aux-Mines, hvor vi så snød lidt for bjergene og betalte for køreturen gennem tunellen – 10 km. boret gennem klipperne, imponerende! Herefter var det videre knap 30 km. gennem små byer nordpå langs med floden ”Bruche” Lige før Schirmeck drejede vi op i bjergene igen og kørte mod Le Struthof. Også her havde tyskerne under anden verdenskrig en KZ-lejer (Struthof-Natzwiller). Denne lejer blev oprettet i 1940-41 og var en af de få lejre i den vestlige del af Europa som også fungerede som udryddelseslejer. Da vi jo for en uge siden så KZ-lejren i Dachau var det tydeligt at se hvordan opbygningen var lavet ud fra samme princip. Vi gik dog ikke de godt 1½ km. til gaskamrene og krematoriet, vi syntes ligesom at vi have fået dette tæt nok ind på livet i Dachau! Selve udstillingen på stedet var desværre kun på fransk – bortset fra en stor planche over pladsen: Her stod det hele på norsk. Den var lavet af en tidligere fange i lejren, Rudolf Næss.
Vi kørte videre op mod Mont Ste-Odile, hvor et par kilometer før holdt ind på en rasteplads og spiste vores medbragte frokost (mens vi sloges med hvepsene)! Vi sprang nu herefter flot og elegant over selve det hellige bjerg og historien om abbedissen Odilie. Turen gik nu ned af bjergene indtil vi igen var ved det flade land og vin-ruten ved byen Ottrott. Herefter kørte vi gennem den ene lille vinby efter den anden – indtil vi gjorde holdt i byen Kintzheim og gik på vinsmagning hos vinhuset Dontenville. Her endte vi med at købe 12 flasker Pinot Gris ”Hahnenberg de Châtenois” 2008 – den passer perfekt til vores smag. Nu har vi så også 18 flasker hvidvin med hjem – og da vi normalt drikker rødvin holder det vel et stykke tid (vi begynder allerede så småt at tale om at vi til næste år vil en tur til Sydfrankrig – Rhône og Auvergne – men nu må vi se!) Tilbage ved Ribeauville får vi tanket bilen så den er klar til turen op gennem Tyskland; diesel er billigere i Ribeauville end andre stedet – 1,329 € = 10,00 kr. – ja tænk at man skal syntes at en liter diesel til en tier er ”billigt”.
Regnen, som for øvrigt har truet med at komme til området hele dage, holder sig næsten væk. Enkelte dråber kommer der ind imellem, men intet af betydning – selvom det ville være rart, da det er temmelig lummert og tykkende med 24-25 gr. – ja det er lige før vi ønsker at det ville komme i gang og få renset luften! Dog giver en enkel lille byge til en rigtig flot regnbue på himlen – som I får som punktum for i dag!  
 

Torsdag d. 4. august 2011
Vi står op kl. 6:30 og får morgenmad og pakket det sidste sammen. Vognen spændes efter bilen og kl. 8 er vi klar til afgang fra ”Camping Pierre de Coubertin”. I nat har der været enkelte regnbyger, ikke noget kraftig, det er stadig helt tørt under træerne, men det er nok til at der ligger dis neden for Vogeserne så mange af byerne er pakket ind. Vi vælger – i samråd med ”Gurli” – at tage den første del af køreturen i Frankrig og kører derfor op til Strassbourg og videre nordpåtil grænsen ved Karlsruhe. For yderligere at undgå trafikken på A5 fortsætter vi videre nordpå af 65’eren vest om Mannheim/Ludwigshafen, af 61/63 mod Mainz hvor vi så krydser over til A5. Bortset fra en lille stykke i h.h. Frankrig og Tyskland, hvor vejen ikke var i så god stand (og det manglende stykke motorvej på 7-8 km. lige efter grænsen) så var der ingen trafik på denne del. Stykket har samtidig været lige så flad som en pandekage, så bilen har kunnet trække i 6. gear hele vejen. Vi har samtidig nydt udsigten til også de tyske vinmarker i Rheinland!
På A5 er trafikken noget mere kraftig, uden at det dog generer. Vi kommer således frem uden problemer. Efter ca. 3 timers kørsel holder vi en lille pause og fortsætter derefter turen videre mod nord-øst inden vi holder frokostpause på en rasteplads nord for Bad Hersfeld og inden vi skal gennem Kassel bakker. Her kan vi godt mærke at der er en del lastbiler på vejene og selvom der er et par vejarbejder på A7 så giver de os ikke nogle problemer.
Omkring Seesen holder vi ind for at beslutte hvor langt vi vil køre. Som på turen ned er det gået over alt forventning og klokken er kun knap 16:30. Vi beslutter os for at køre frem til ca. 18 så dermed bliver overnatningen omkring Lüneburger Heide; 30-40 syd for Hamburg. Efter et par mislykkede forsøg med Autohof vælger vi en campingplads – ”Scandinavia Camping Paradies” ved afkørsel Soltau! En plads som viste sig at være tysk fastligger camping når det er mest udtalt! Pladsen ligger flot og dejligt midt i skoven, men sikke et menageri! Pladsen har nok engang været rigtig flot, men nu har såvel parceller som servicebygninger kendt bedre dage. Bevares det hele virkede da, men både rengøring og vedligeholdelse halter noget. Nå, men vi skal jo også kun bruge den en enkel nat!
Vi gad ikke selv at lave mad i varmen – temperaturen har hele dagen kun kendt en vej – op! Selv ved 18-tiden om aftenen lå den stadig på 25 gr. Så vi tager et hurtigt bad og på pladsens cafeteria får vi noget at spise. Igen – ikke noget at råbe hurra for, men maden fejler nu ikke noget og vi bliver mætte. Herefter tager vi en tur med Sophus rundt på det kæmpe store plads; den tyske fastligger camping kultur er helt speciel, og helt forskellig fra det vi har lyst til. Vi er dog begge enige om at det ikke har meget med camping at gøre – det minder mere om en noget midt mellem kolonihave og sommerhus! Ved 22-tiden er temperaturen ude ved at være sådan at vi kan sove, med alle vinduer på klem. Der er trods alt fred og ro her inde i skoven!
Nå ja – og så tillykke til Barack Obama med de 50 år; radioen (BR3) har da gjort alt for at det ikke skal blive glemt; tror de nævnte det 20-30 gange i løbet af dagen! 
 

Fredag d. 5. august 2011
Sophus vækkede os 6:20 – ikke fordi han var sulten, men efter at have ligger på først højre, så venstre side og derefter på ryggen med alle fire poter lige i vejret hele natten, så gjorde hans mave knuder. Så han blev hurtig sat i linen og ”hældt” ud af vognen: Et lille blad, som han havde spist i går aftes, kom op! Nå ja, så var vi jo oppe, så nu kunne vi jo lige så godt komme videre!
Regnen kom for øvrigt hertil ved 4-tiden i nat, men var efterhånden drevet videre mod nord/øst. Inden vi kørte ud på motorvejen fik vi lige tanket. Vi har kun ca. 300 km. at skulle køre da vi, som på udturen, kører til Kaspers forældre ved Haderslev. Igen oplever vi ingen problemer med trafikken gennem Elb-tunellen i Hamburg og vi køre i et stræk op til den tysk/danske grænse – dog med et pitstop ved ”Scandinavian Park”; dels kunne vi så lige shoppe lidt, og dels undgik vi så at komme til Flemming og Vera inden de kom hjem fra deres campingtur til ”TopCamp Drejby”, hvor de har været siden mandag. Regne, som var holdt op da vi startede i morges syd for Hamburg, vendte tilbage omkring Neumünster og har så fuldt os som byger op til Haderslev.
 
En dejlig ferie er nu ved at være slut – vejret, som i år har været noget ustadigt i hele Europa, har på trods af enkelte byger på vores 2 ugers tur, været hæderligt. VI har været forskånet for heldagsregn og ”monsunlignende” nedbør, som mange steder har oplevet. Så alt i alt har det været en super dejlig tur.